Rygte: Ny Eee PC med separat grafikkort: Asus Eee PC 1000HV

Asus pumper som bekendt nye Eee PC-modeller ud på markedet som skidt fra en spædekalv. Dog er der en del af Eee PC’erne, der slet ikke kommer til Danmark – eller Europa for den sags skyld. Denne gang ser der dog ud til, at der er en stor nyhed på vej indenfor Asus Eee PC / netbook-markedet:
Asus Eee PC 1000HV

Hvor Asus og de andre netbook/mininote-producenter hidtil har skruet på alle de samme parametre – primært valget mellem 9″ vs. 10″, SSD vs HDD samt batterikapaciteten – men sjældent har lavet noget rigtig unikt, blot små forbedringer over samme tema, er der nu sandsynligvis en Eee PC-model på vej, som kunne gå hen og blive mere enestående: Nemlig Asus Eee PC 1000HV. Det enestående ved denne er det separate grafikkort. Det betyderat man pludselig kan bruge sin Asus Eee PC til nogle af de ting, man tidligere har sagt ikke var muligt: Nemlig spil og lave  “tungere” grafiske opgaver. Det skal selvfølgelig tages med et gran salt, for man sidder jo stadig med en Eee PC-maskine med 1GB RAM og den langsomme Intel Atom CPU, som findes i alle netbooks p.t., så det er selvfølgelig ikke de helt vanvittige ting, der kan lade sig gøre – endnu mindre i praksis, nu da det jo ER en netbook og dermed foregår på en lille 10″. MEN man kan da udføre en hel del flere opgaver på en Asus Eee PC 1000HV med sit separate grafikkkort ind man kan på en almindelignetbook, inkl. de øvrige Eee PC’er. 

Grafikkortet er i øvrigt ATI Radeon HD 3450, hvilket klart er i den lave ende ydelsesmæssigt i forhold til nutidens grafikkort, men det vil stadig være bedre end de indbyggede onboard. (“Separat” og “indbygget” skal selvfølgelig ikke misforståes – Asus Eee PC 1000HV vil selvfølgelig også have grafikkortet INDE i maskinen, men forskellen er, at det er et separat kort, der sidder i maskinen og opererer med sine egen RAM m.v., og ikke bare er en indbygget chip som sidder “onboard” = på Eee PC’ens bundkortet, og deler om RAM med resten af maskinen.)
Med Asus Eee PC 1000HV får man altså 256 MB seperat RAM på grafikkortet og mulighed for afvikling af DirectX 10.1 og HD-materiale.

De øvrige specs på Asus Eee PC 1000HV ser ud til at være magen til Asus Eee PC 1000HE – dvs. det er ikke den mindste maskine fysisk, men en solid maskine uden fejl eller mangler (så du undgår “dødssynder” indenfor netbooks så som at der er spare på batterikapaciten).
Dvs. Asus Eee PC 1000HV kommer med 1.66GHz Intel Atom N280 CPU, 160GB HDD, 10.1″ LED-belyst LCD-skærm, bluetooth og 6-cellers batteri.

Det skal dog understreges, at Asus (endnu) ikke har meldt noget officielt ud om maskinen, så indtil videre stammer oplysningerne fra en forhandler. Og dermed er den nye Asus Eee PC 1000HV ikke et endeligt faktum endnu. 🙂

Opdatering: Det ser ud til, at Asus fortæller, at maskinen ER en realitet – MEN at der er tale om en model, der eksklusivt vil blive solgt igennem den italienske IT-butik Computer Discount.. Så enten skal du købe fra Italien, eller også kommer du nok til at undvære Asus Eee PC 1000HV, som det ser ud lige p.t.!

Kilde: http://www.computerdiscount.it/ProductDescription.aspx?PrdId=05.AY%20%20%20%20%20%20%20&PrdP=449,00

This post is also available in: English


Kunne du li' indlægget? Hvorfor ikke lige skrive en kommentar nedenfor og fortsætte samtalen, eller tilføje mit feed og få artikler som denne leveret automatisk til din feed reader.

Kommentarer

No comments yet.

Leave a comment

(required)

(required)