Asus pumper som bekendt nye Eee PC-modeller ud på markedet som skidt fra en spædekalv. Dog er der en del af Eee PC’erne, der slet ikke kommer til Danmark – eller Europa for den sags skyld. Denne gang ser der dog ud til, at der er en stor nyhed på vej indenfor Asus Eee PC / netbook-markedet:
Asus Eee PC 1000HV
Hvor Asus og de andre netbook/mininote-producenter hidtil har skruet på alle de samme parametre – primært valget mellem 9″ vs. 10″, SSD vs HDD samt batterikapaciteten – men sjældent har lavet noget rigtig unikt, blot små forbedringer over samme tema, er der nu sandsynligvis en Eee PC-model på vej, som kunne gå hen og blive mere enestående: Nemlig Asus Eee PC 1000HV. Det enestående ved denne er det separate grafikkort. Det betyder
Læs resten af dette indlæg »
Intel har nu lagt sidste hånd på Linux-styresystemet, der skal tage kampen op mod Microsofts i øjeblikket dominerende Win XP-system og den kommende Windows 7. Der er tale om en skrabet Linux, der har fokus på enkel betjening på de mindre skærme og på at forbedre batteritiden. Altså perfekt til Asus Eee PC’er og andre netbooks.
Tjek det ud her: http://moblin.org/
Hermed et indlæg, der ligger lidt udenfor det sædvanlige på Eee BC Bloggen: Denne gang handler det nemlig ikke kun om Asus Eee PC’er, men generelt om køb af bærbar PC. Hvor får man mest bærbar PC for pengene? Hvad er det bedste køb af bærbar? Hvilken bærbar skal jeg vælge? Det er nok de allermest typiske spørgsmål man får, men der er ikke ét enkelt svar på spørgsmålet. Det afhænger af krav og brugssituation, hvilken maskine, der er bedste køb.
Her er min round-up af købsanbefalinger, hvis du skal have en ny bærbar PC – og det gælder både netbook og alm. bærbare PC’er (kaldet notebook eller laptop) – dog alle for øje, at man skal have meget for pengene. 🙂
Læs resten af dette indlæg »
Asus’ populære, lille stationære PC kaldet Asus Eee Box er stadig i restordre i Danmark, når vi taler de nye modeller ved navn Asus Eee Box 204 og Asus Eee Box 206. Den gamle model – Asus Eee Box 202 – kan dog findes mange steder.
Til dem, der evt. ikke kender Asus Eee Box, kan det nævnes, at der her ikke er tale om en almindelig stationær PC, men derimod det der kaldes en nettop – altså en pendant til det en netbook er i forhold til en alm. notebook/bærbar PC. Asus Eee Box bygges da også med mange af de samme komponenter, som man kender fra Asus Eee PC – og man får dermed en meget lille og helt utrolig strømbesparende PC, som dog heller ikke er verdens vildeste kraftkarl når man snakker ren ydelse. Hardwaren består bl.a. af den vekendte Intel Atom 1.6 Ghz CPU, 160 GB harddisk, 1 GB RAM, kortlæser, LAN+Wifi/trådløst netkort og Windows XP styresystemet.
Man skal således ikke købe Asus Eee Box fordi man vil spille alle de nyeste spil, lave masser af tung videoredigering og måske heller ikke engang til Photoshopping, hvis man er en utålmodig sjæl eller har meget tunge billeder at arbejde med – dertil er den simpelthen for svag.
Asus Eee Box er derimod helt perfekt til mange andre ting. Kunne man tænke sig en fælles
Læs resten af dette indlæg »
Opdatering: Eee PC (Sea) Shell får modelnavnet Asus Eee Pc 1008HA – og alle rygterne ud over den organiske form ser ud til at holde vand, inkl. at det er den opdaterede CPU, Intel N280, der bruges. 🙂
Asus lancerer formentlig en ny model, kaldet Eee PC Shell, i løbet af april måned. Det siger rygterne i hvert fald. 🙂
Photo: Jamen Jordan
Asus Eee PC Shell skulle være efterfølgeren til Asus Eee PC S101 – dvs. en slimline netbook i luksusklassen. Eftersigende skulle Eee PC Shell komme med bedre hardware og skulle være lettere at transporte.. Hvad det så end måtte betyde.. Det kunne enten henvise til en endnu lavere vægt eller det kunne være fordi “Shell” betyder, at Eee Pc Shell får lidt mere organiske former, som samtidig kan fungere som bedre håndtag. 🙂 Det er ikke til at vide, for rygterne kommer fra kinesiske nyhedsmedier via Google Translate….
Eee Pc Shell skulle eftersigende have bedre batteritid end Asus Eee Pc S101 – og ligeledes komme med 10″ skærm. Prisen på Eee Pc Shell skulle også i øvrigt også være lavere end på Asus Eee Pc S101 – så det kunne gå hen at blive en rigtig lækker maskine..!
Det ser i øvrigt ud til, at 10″ skærmene bliver stadarden for de fleste nye netbooks i 2009.
Måske ved vi mere efter CeBit-messen i næste uge – og kan så be- eller afkræfte om Asus Eee Pc Shell er fantasi eller virkelighed.
Det skulle nu være ganske vist, at Asus nye 10″-model skulle ramme det danske marked i uge 11: Asus Eee PC 1002HA
Det ser ud til, at Eee PC 1002HA bliver en rigtig vinder:
Det er selvfølgelig en 10″-model, som ud over de ret standard specs (se senere) er krydret med et rigtig godt batteri og et design, der låner en masse fra den meget roste design-model i Asus Eee PC-serien, nemlig Eee Pc S101. Altså flot og formentlig med lidt slimline-look med en vægt, der ligger under Asus Eee PC 1000H.
Altså forbedringer af Asus Eee PC 1000H på alle punkter – undtagen et:
Læs resten af dette indlæg »
Så er Asus Eee PC 904HA til salg her i landet!
Forskellen mellem den nye Eee-PC og den “gamle” Asus Eee PC 900HA er, at 904’eren kommer med 4 cellers batteri, men Eee PC 904HA kommer med 6 cellers. Det giver en rigtig god batteriydelse – formentlig klart blandt de allerbedste netbooks. Batteriet er nemlig magen til det fra Asus Eee PC 1000H, men med den mindre skærm vil ydelsen (batteritiden) selvfølgelig blive bedre.
Kvali-keyboard:
Som de oprindelige rygter om 904-modellen forudsagde, er der desuden fokus på keyboardet. Det er eftersigende i 95%-størrelse af et normalt notebook-keyboard.
For at få plads til et større og meget bedre keyboard, er maskinen kapslet ind i et kabinet, der stammer fra Asus Eee PC 1000-serien. Dvs. du får en kant af plastic omkring skærmen (som du kan se på billede 2 nedenfor) og den er lige så “stor og klodset” som en 10″-netbook, selvom det kun er med 9″ skærm. Vægten vil dog være en LILLE smule mindre end de rigtige 10″ netbook. Men keyboardet har netop været manges ankepunkter mod netbooks/mininotes, så i praksis kan dette være den perfekte maskine for mange:
Læs resten af dette indlæg »
Så kan man dælme købe sig en Dell netbook direkte til levering i DK igennem Dell’s eget website!
Den koster 3600,-
hvilket ikke virker vanvittigt billigt sammenlignet med Asus Eee PC’erne eller så mange andre netbooks. Men til gengæld skal den nok få sig en pænt bid af mininote-markedet alligevel, udelukkende ud fra det gode navn Dell har hos mange. Kvaliteten af Dells maskiner har generelt været svingende de sidste år, men alt tyder på, at den er tilbage over middel – så det gælder nok også for mininote’n Dell Inspiron Mini 9..
Dells Asus Eee PC-killer har standard specs, og går SSD-vejen til en start.
Her er specs:
Processor
Intel® Atom™ N270-processor (1,60 GHz, 533 MHz, 512 KB cache)
|
Operativsystem
Genuine Windows XP™ Home – Danish
|
|
Skærm
8,9″ WLED-skærm (WSVGA) med TrueLife
|
Videokort
Integreret Intel® Graphics Media Accelerator 950
|
Hukommelse
1024 MB Dual Channel DDR2 SDRAM på 533 MHz
|
Harddiske
16 GB Solid State-harddisk
|
|
Trådløse løsninger
Dell 802.11b/g Wireless LAN-minikort
|
Så er efterfølgeren til HPs populære netbook HP 2133 ved at være klar, formentlig også i DK snarest – den hedder HP 2140 – og er nu med 10″ skærm fremfor 9″..
Det nye er desuden, at de er skiftet fra VIA til Intel CPU – så nu er de mere ligesom alle andre. I dette tilfælde er det dog en fordel af være lige så kedelig som alle andre, da Vista var hård kost for den lille VIA-cpu, som var hjernen i den gamle HP-netbook. NU fåes den både med Vista og med XP, og jeg ville klart gå efter XP-modellen, selvom jeg modsat så mange andre ikke har noget særligt imod Vista – men den er bare for tung til en sløv miniput-CPU som Intel Atom jo rent faktisk er.
Det den gamle mininote fik meget ros for, var keyboardet, som skulle være det bedste i klassen. Det er selvfølgelig uændret – if it aint broke, don’t fix it!
Desuden kunne man få den med høj opløsning på skærmen – og det kan man også stadig – faktisk endnu højere end på den gamle netbook, sammen med den billigere model med den almindelige, lille opsløning..
Her er specs:
CPU: 1.6GHz Intel Atom N270
Skærm: 10.1″, 1024 x 576 eller 1366 x 768 pixels
HD: 160GB HDD eller 80GB SSD
2 USB porte – hvilket mange har kritiseret den gamle model for – det er i underkanten!
3 eller 6 celler batteri – med 6 celler stikker batteriet ud bagtil, men skulle kunne få maskinen til at køre i 5 timers tid..
HP 3D Drive Guard (sikkerhed så HD’en slukker når du taber maskinen – hvis det virker perfekt, begynder fidusen med SSD-diske at famle, i hvert fald så længde de er så meget dyrere..)
Læs anmeldelse her eller på dansk her
Asus Eee Top ser ret cool ud – både designmæssigt og mht. pris/setup.
Den bygger jo på Eee-hardwaren, så det er ikke ligefrem nogen kraftkarl, ligesom Asus’ Eee PC jo heller ikke er det – eller alle de andre netbooks/mininotes for den sags skyld. Men til gengæld koster den kun 5000,- for et komplet setup med 15″ touchskærm med indbygget PC og smart mus/statatur. Så man kan allerede nu begynde at drømme om køkkenmaskine eller familiens opslagstavle på den digitale måde.
Specs på Asus Eee Top er:
- 1,6 GHz Intel Atom N270
- Windows XP
- 15,6″ touch skærm med opløsnign 1366×768 px
- 1,3 MP webcam
- Intel GMA 950 grafikchip
- 1 GB RAM
- 160GB harddisk, 5.400 RPM
- 802.11b WiFi
- Ekstern strømtilslutning
- Strømforbrug idle/load: 35/37,9 watt
PcWorld har skrevet en længere anmeldelse, hvor de bl.a. skriver:
Nicheprodukt eller hvermandseje?
En endelig vurdering af Asus Eee Top er besværlig at komme frem til, fordi computeren sætter sig mellem to stole.
På den ene side er Eee Top et noget halvhjertet bud på en berøringsfølsom pc, hvor du med ret så jævne mellemrum vil opleve frustration over, at du er tvunget til altid at have tastatur og mus i baghånden.
Hertil kommer de åbenlyse hardwarebegrænsninger, som betyder, at pc’en kun er velegnet til meget basale behov.
Viser gode takter
Hvis du og/eller din familie allerede er indehaver af en eller to computere, kan Eee Top dog være en underholdende og anderledes udvidelse af hjemmets it-udstyr.
Men ellers er der god grund til at lade øjnene dvæle ved alternativer, der til noget nær samme pris tilbyder bedre udvidelsesmuligheder og flere hestekræfter.
Vi belønner Asus Eee Top med et 3-tal, da der er tale om et middelprodukt uden de store armbevægelser.
Den berøringsfølsomme computer viser gode takter til prisen, og en mere helstøbt brugergrænseflade vil i fremtiden måske betyde, at HP skal tage konkurrencen endog meget seriøst.
Indtil videre forbliver Eee Top dog et ganske interessant pc-supplement, der appellerer til en relativt begrænset målgruppe.
Læs hele anmeldelsen her